Om Ejnar Christiansen

Ejnar Christiansen Sølsted A/S er en familieejet virksomhed som blev stiftet i 1958 og i dag har ca. 60 ansatte.

Virksomheden startede som en ren tømrer-snedker virksomhed i en lille garage i Sølsted. Siden er virksomheden vokset i over 60 år.

I 1974 startede virksomheden med produktionen af plast vinduer og -døre. I over 45 år har man videreudviklet sig med vægt på kvalitet, design, miljø og kunderne som højeste proritet.

Ejnar Christiansen Sølsted A/S er en ordre producerende virksomhed, med et højteknologisk og moderne produktionsanlæg, der gør os i stand til, at levere kundetilpassede løsninger.

Alle vores produkter bliver produceret på vores egen fabrik i Sølsted ved Tønder i Sønderjylland.

Alle vores plast vinduer og døre er CE-mærket og kvalitetscertificeret i henhold til DVV(Dansk Vindues Verifikation). Ejnar Christiansen Sølsted A/S er medlem af Vinduesindustrien og omfattet af Vinduesindustriens garantiordning.
Hos Ejnar Christiansen Sølsted A/S sætter vi en ære i fortsat at kunne servicere selv de første vinduer vi lavede for mere end 45 år siden. Næsten alle reservedele er forsat på vores omfattende reservedels lager.

Virksomheden ledes i dag af 2 og 3 generation i skikkelse af Gert & Claus Christiansen.